Nyhedsbrev, februar 2010

Kære læser

 

Så er det tid til endnu et nummer at mit nyhedsbrev fra Europa. Jeg har atter samlet en håndfuld historier fra de seneste ugers hektiske begivenheder i Bruxelles, Strasbourg og København. Den økonomiske krise og efterdønningerne efter klimatopmødet i december fylder fortsat meget, men der bliver også tid til at snakke dyrevelfærd og se lidt på Danmarks nye regering.

 

I dette nummer kan du læse om:

 

• Løkke og Co. misbruger EU til nedskæringer
• Status på klimafronten efter COP15
• Velkommen til Bruxelles, Connie!
• EU vil forbyde handel med truet tun
• Ny landbrugsminister erklærer vandmiljøet krig

 

Husk også at besøge min blog på blog.politikken.dk/dan. Her kan du læse mine seneste indlæg fra Bruxelles, og du kan skrive spørgsmål, kommentarer og debattere med de andre læsere. Jeg håber at høre fra dig!

 

De bedste hilsener

 

Dan

 

 

Løkke og Co. misbruger EU til nedskæringer

Regeringen meddelte i sidste uge, at den vil spare 31 milliarder på velfærden de kommende år. Regeringen påstår, at det skyldes de såkaldte konvergenskrav fra EU. Men det er noget vrøvl. Det er regeringens egen politik, der er skyld i nedskæringerne.

 

På grund af den omfattende økonomiske krise har EU-kommissionen nemlig accepteret, at landene midlertidigt kan overskride kravet om, at de maksimalt må have et budgetunderskud på 3 % af deres bruttonationalprodukt. Voldsomme nedskæringer nu, risikerer nemlig at kvæle muligheden for et økonomisk opsving.

 

Når der skal spares mange milliarder i det danske husholdningsregnskab, skyldes det altså ikke EU, men derimod først og fremmest at Løkke & Co. gennem flere år har ført en uansvarlig økonomisk politik. I årene med højkonjunktur klattede regeringen pengene væk på ufinansierede skattelettelser, i stedet for at investere i uddannelse, forskning, grøn energi mm.

 

Derfor er det helt urimeligt, at Løkke nu forsøger at gøre EU til syndebuk for hans egen fejlslagne politik. Løkke burde have lyttet til Socialdemokraterne og iværksat massive offentlige investeringer, som kunne have bragt Danmark styrket ud af krisen, i stedet for at bruge pengene på skattelettelser til de rigeste.

 

Jeg har skrevet et indlæg om emnet til magasinet RÆSON, som du kan læse her.

 

 

Status på klimafronten efter COP15

Det var en stor skuffelse, at vi ikke fik en bindende klimaaftale i København. Men klimaændringerne holder ikke pause, fordi politikerne tøver med at handle. Derfor må vi omgående tilbage i arbejdstøjet, så vi kan få klimaforhandlingerne tilbage på sporet.

 

Lars Løkkes optræden som mødeleder var desværre ikke den eneste nedslående oplevelse i København. Vi så desværre også, at både USA og Kina gjorde hvad de kunne, for at modarbejde en forpligtende aftale. Så skal der ske noget på klimafronten, må EU tilbage i den grønne førertrøje.

 

Derfor har vi i EU-parlamentet krævet, at EU sætter endnu højere ambitioner, og fx lover at skære CO2-udledningen med mere end de 20 procent, vi hidtil har lovet. Der er også brug for, at vi kommer med mere konkrete løfter til de af verdens fattigste lande, der bliver hårdt ramt af klimaændringerne.

 

Desværre er det ikke alle i EU-parlamentet, der er lige begejstrede for den ambitiøse linje. Især den store konservative gruppe, hvor også Bendt Bendtsen sidder, gør alt hvad den kan for at udvande EU’s forpligtigelser.

 

Jeg var for nylig med i en udsendelse på BBC om EUs fremtidige strategi på klimaområdet. Og debatten afspejlede tydeligt, hvor stor uenighed der er mellem os og de borgerlige.

 

Du kan se udsendelsen her.

 

Du kan høre et indslag fra P1 Morgen her.

 

 
 

Velkommen til Bruxelles, Connie!

Forleden blev den nye EU-kommission endeligt godkendt. Dermed fik vi også en ny klimakommissær, nemlig Connie Hedegaard.

 

Jeg mener så afgjort, at Connie Hedegaard var det bedste kort, Lars Løkke kunne sende til Bruxelles. Selv om hun ikke er socialdemokrat, har hun i sin tid som klimaminister vist, at hun tager klimapolitikken meget alvorligt.

 

Desværre kom hun galt afsted under høringerne, da hun stædigt benægtede, at det danske formandsskab begik fejl i forbindelse med klimatopmødet i København. Ganske vist var det primært Lars Løkke, der var ansvarlig den dårlige stemning. Men det havde nu klædt Hedegaard, om hun havde indrømmet fejlene.

Det gode indtryk af hende hernede i Bruxelles led et ekstra knæk, da hun i sidste uge meldte ud, at hun helt har mistet troen på, at vi kan nå en international aftale i Mexico senere på året.

 

Alligevel ser jeg frem til samarbejdet med hende på klimaområdet. Hendes store udfordring bliver nu at få sat en ambitiøs klimadagsorden i en Kommission, som desværre er præget af dybt konservative kræfter. Og at hun ikke har direkte kontrol med så centrale områder som energi, transport og landbrug, hvor størstedelen af CO2-udledningen finder sted.

 

Du kan læse mere høringerne af de nye kommissærer her.

 

 

 

EU vil forbyde handel med truet tun

Sushi med tun smager rigtig godt. Det synes de også i Japan. Desværre så godt, at det nu udgør en alvorlig fare for, at den blåfinnede tun er i alvorlig fare for at blive udryddet!

 

Den japanske efterspørgsel efter blåfinnede tun er ganske enkelt eksploderet i de senere år, hvilket har gjort det til at lukrativ forretning af fange tun. Det har betydet, at der i dag bliver fanget langt mere, end bestanden af blåfinnet tun han holde til.

 

Derfor har EU-parlamentet nu krævet, at der indføres et forbud mod ikke-indenlandsk handel med blåfinnet tun. Forhåbentlig vil det også lykkes at få vedtaget et internationalt forbud, når FN til marts holder en stor konference om handel med truede dyrearter.

 

Her vil EU presse på for at få den blåfinnede tun optaget på listen over truede dyrearter, og dermed omfattet af CITES-aftalen. CITES er en forkortelse for ”Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora”, og det er den aftale som begrænser den internationale handel med truede dyr.

 

Også her er der imidlertid voldsom uenighed mellem de politiske grupper. Mange konservative støtter nemlig fiskeindustrien, der ønsker at kunne fiske uhæmmet og score kassen på at sælge tun til japanerne.

 

Du kan læse mere om parlamentets indsats her.
 

Og du kan læse mere om CITES-aftalen og den kommende konference her.

 

 

Ny fødevareminister erklærer vandmiljøet krig

Sidste uge fik Danmark en ny miljøminister, Karen Ellemann. Hun får nok at tage fat på. Det står nemlig sløjt til med miljøindsatsen i Danmark.

 

Forleden viste en stor international undersøgelse, at Danmarks miljøindsats ligger helt nede som nummer 32 i verden – et godt stykke efter lande som Panama, Albanien og Costa Rica. Og ikke nok med det. Danmark har også svært ved at leve op til selv den mest basale EU-lovgivning på miljøområdet. Det er pinligt.

 

Desværre er det langt fra sikkert, at regeringsrokaden vil ændre det billede. For samtidig med at Karen Ellemann rykkede ind i Miljøministeriet, rykkede Venstres Henrik Høegh ind i Fødevareministeriet. Henrik Høegh kastede sig for nylig ud i et voldsomt forsvar for landmændenes ret til forsat at udlede massive mængder af kvælstof, da han gik stik imod sin egen regerings vandplan.

 

Vandmiljøet er netop et af de områder, hvor det står rigtig slemt til. Danmark er i øjeblikket langt fra at leve op til kravene EU’s vandrammedirektiv, hvilket risikerer at udløse en sag mod Danmark ved EU’s Domstol.

 

Landbrugets udledning af kvælstof er den store synder. I forvejen var regeringens ambitioner på området langt fra tilstrækkelige, men selv dem mente Henrik Høegh åbenbart gik for hvidt!

 

Nu må den kommende tid så vise, hvorvidt landbruget eller miljøet går styrket ud af regeringsrokaden.

 

Du kan læse mere om ”opgøret” mellem de to ministre på min blog her.
 

Du kan læse Henrik Høegs angreb på vandmiljøet her.
 

Du kan læse mere om den seneste dumpekarakter til den danske miljøindsats her.