Kampen om kemikalierne

- en film om lobbyisme i EU

 

Dokumentarfilmen "Kampen om kemikalierne" giver et sjældent indblik i lobbyismens mekanismer i magtens korridorer i EU i forbindelse med vedtagelsen af en ny kemilov, REACH, i december 2006.

Filmen følger MEP Dan Jørgensen, der er eneste dansker i EU’s miljøudvalg, og to lobbyister, der kæmper om hans stemme: Franco Bisegna fra kemikalieindustriens hovedorganisation og Henrik Pedersen fra Greenpeace.

Får kemikalieindustrien for megen indflydelse, og sættes økonomiske fordele højere end sikkerhed for mennesker og miljø? Hvordan virker de aktivistiske lobbyismemetoder, som Greenpeace anvender?

Mange har en oplevelse af, at lobbyisme er suspekt, fordi det foregår mere eller mindre i det skjulte, og ikke alle har lige muligheder for at påvirke politikerne. Der er stor forskel på tid og ressourcer i en stor og en lille organisation.

Er lobbyisme en trussel eller en uundværlig del af et moderne demokrati?

Du kan bestille filmen gratis ved at sende en mail med din adresse til dan.jorgensen@europarl.europa.eu