Morgen tv med ræven "Tut"

Skrevet: Torsdag, 29. oktober 2009
Tidligt op og i MorgenTV i København. Her skulle jeg diskutere mit forslag om at forbyde minkavl.
Mink er vilde dyr, som ikke egner sig til at oprdrætte i små trådbure. Derfor er minkavl også forbudt i mange europæiske lande. Det bør man gøre i hele EU.
Debatten er aktuel, da TV2 lige har vist et program, der dokumenterer de forfærdelige dyrevelfærdsforhold på mange minkfarme i Danmark.
Debatten gik godt, ikke mindst fordi min meddebattør havde medbragt en levende ræv ved navn Tut. Det gjorde sceancen lidt sjovere (og mere spændende - han sagde, at den "normalt" ikke bed, hvis bare jeg undgik hurtige bevægelser).
Del med venner: