Ding dong

Skrevet: Mandag, 4. maj 2009
”Hej, Jeg hedder Helle. Jeg er Socialdemokrat, og vi er ude og gøre lidt reklame for Dan”. Sådan lød indgangsreplikken, da Helle Thorning og jeg var ude for at stemme dørklokker i går rundtomkring i landet. Hermed er den største politiske dør-til-dør aktion nogensinde i Danmark skudt i gang. Omkring 100.000 husstande vil inden d. 7. juni få besøg af Socialdemokraterne. Det betyder, at vi vil få talt direkte med ca. en kvart million vælgere. Inspireret af Obama siger vi nemlig, at dialog er vigtigere end enetaler. Vi kommer også til Århus, så hvis det ringer på din dør i den nærmeste fremtid, selv om du ikke forventer gæster, så håber jeg du åbner. Det kan være, det er os.
Del med venner: