Blogs

I min sidste blog citerede jeg FN´s klimachef Yvo de Boer, som har kritiseret det danske COP-formandskab hårdt. Jeg argumenterede for at regeringen - når nu den alligevel er i gang med at undskylde for ferier og andre fejldispositioner - også skulle undskylde for indsatsen i Bella Center sidste december.

Olieskandalen i den Mexicanske golf har tydeliggjort, at vores forbrug af olie ikke kun er problematisk pga. klimaeffekterne. Der er også andre enorme problemer med olieudvinding og transport.

Der er stadig mindre olie tilbage på kloden, hvilket gør det sværere at udvinde den. Men da prisen på den sidste olie kun ser ud til at stige, fordi efterspørgslen samtidigt stiger, vil de store olieselskaber tage endnu flere risici i deres forsøg på at udvinde den.

En overset pointe i klimadebatten er at vi er meget tæt på “point of no return”.

Det virker ofte, som om debattører ikke rigtigt har forstået, at når temperaturstigningerne først overstiger et bestemt punkt så, så sætter en lang række selvforstærkende effekter ind. Og så vil det være umuligt at forhindre endnu større temperaturstigninger.

Min sidste blog “Klima-Connies taberstrategi” fik en del kommentarer med på vejen blandt andet fra klimakommissær Connie Hedegaard selv . Tak for det.

Hedegaard fastholder, at det klogeste, EU kan gøre, er at sænke ambitionsniveauet inden mødet i Mexico. Jeg er stadig ikke overbevist. Og det er Danmarks klimaminister iøvrigt heller ikke.

Så har Danmark fået ny miljøminister: Karen Ellemann. Men for miljøet er det måske ikke den vigtigste af dagens rokader. Sandheden er nemlig, at der ikke kan laves noget på miljøområdet uden om landbrugskræfterne i Venstre. De har altid været stærke og efter i dag, er de ekstra stærke.

Lars Løkke Rasmussen er en mand med begge ben på jorden. Der skal mere end et sammenbrud i de globale klimaforhandlinger til at bekymre ham. Faktisk er han ganske godt tilfreds med resultatet ved COP15.

Ligeledes er han heller ikke den, der lader sig imponere over besøg fra store statsledere som USA’s Obama eller Brasiliens præsident Lula (sidstnævnte kunne Løkke ikke huske navnet på, da han skulle præsentere ham som taler under mødet i Bella Centret).

Resultatet af COP15 er ikke bare skuffede. Det er en katastrofe.

Trods lange forhandlinger er det nu næsten 100% sikkert, at verden ikke kan holde temperaturstigningerne under 2 grader. Det betyder, at vi inden udgangen af dette århundrede kan se frem til meget alvorlige konsekvenser i form af oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener, tørker osv.

Kina, USA og EU har fejlet. Det har ellers ikke skortet på fine hensigtserklæringer og flotte taler. Alligevel var viljen der ikke, da det gik galt.

 I en tidligere blog - “CO2-udledning er en markedsfejl” - argumenterede jeg for, at markedskræfterne ikke alene kan løse verdens klimaproblemer.

 På et frit marked fastsættes priserne på en vare eller en tjenesteydelse ud fra udbud og efterspørgsel. Ikke ud fra de reelle fordele eller ulemper, som det givne gode påfører køberen og/eller samfundet som helhed.

Det gav genlyd da USA’s præsident forleden ændrede sine rejseplaner, så han nu kommer til COP-15‘s afgørende forhandlinger. Men faktisk har han netop truffet en anden og langt mere vigtig beslutning.

Mandag meddelte den amerikanske administration, at man i fremtiden vil betragte CO2 som forurenende og til skade for menneskers helbred.