Selvforstærkende effekter

En overset pointe i klimadebatten er at vi er meget tæt på “point of no return”.

Det virker ofte, som om debattører ikke rigtigt har forstået, at når temperaturstigningerne først overstiger et bestemt punkt så, så sætter en lang række selvforstærkende effekter ind. Og så vil det være umuligt at forhindre endnu større temperaturstigninger.

Der er mange af denne slags selvforstærkende effekter. Og formentlig flere, end vi kender på nuværende tidspunkt.

En af de kendte effekter er, at der frigøres enorme mænger methangas fra undergrunden, når permafrosten forsvinder mange steder i verden. Hermed vil drivhuseffekten øges. Temperaturen vil stige. Endnu mere frossen jord vil tø op. Endnu mere methangas vil slippes ud i atmosfæren osv. osv. En ond selvforstærkende cirkel, der tager til i fart.

Politiken kunne i går berette om ny forskning, der viser, at lattergas desværre kan vise sig at blive et endnu større problem.

Hvornår sætter alle disse selvforstærkende effekter ind? Det er ikke til at sige med sikkerhed. Men det er formentligt, når temperaturstigningen kommer over 2 grader sammenlignet med før industrialiseringen.

Derfor er det noget vrøvl, når Lomborg, Messerschmidt og andre argumenterer for, at vi bare skal klappe hesten. Vi har travlt. Skal vi undgå, at de selvforstærkende effekter løber løbsk, skal vi have vendt kurven for udledning af CO2 inden 5-10 år.