Obamas genistreg

Det gav genlyd da USA’s præsident forleden ændrede sine rejseplaner, så han nu kommer til COP-15‘s afgørende forhandlinger. Men faktisk har han netop truffet en anden og langt mere vigtig beslutning.

 

Mandag meddelte den amerikanske administration, at man i fremtiden vil betragte CO2 som forurenende og til skade for menneskers helbred.

 

Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi det giver Obama mulighed for at regulere CO2-udledning uden at spørge Kongressen først.

 

Hidtil er der mange - herunder mig selv - der har ment, at det vil være næsten umuligt for USA’s præsident at byde ind med de nødvendige tilsagn om CO2-reduktion på topmødet i København. Hjemme i USA ville Kongressen nemlig aldrig være med til at vedtage den nødvendige lovgivning.

 

Men det var før Obamas genistreg.

 

At C02 nu klassificeres som sundhedsskadeligt giver præsidenten mulighed for at gribe ind over for kulkraftværker, bilproducenter osv. uden først at skulle igennem den traditionelle lovgivningsproces, hvor både Senatet og Repræsentanternes Hus skal godkende tiltag.

 

Formelt set er det den amerikanske miljøstyrelse EPA (Environmental Protection Agency), der har truffet beslutningen, men reelt er der næppe tvivl, om at det er Obama, der spiller hard ball over for klimaskeptikerne i specielt Senatet.

 

Hermed er vejen banet for en ambitiøs aftale i København. Ikke dermed sagt, at vi er sikre på succes. For det første skal Obama selvsagt stadig tage indenrigspolitiske hensyn i USA. Der er grænser for, hvor meget politisk kapital han kan bruge på denne sag, når han samtidigt har et par krige, en finanskrise og en sundhedsreform at tage sig af. Og for det andet er der selvsagt mange andre vigtige brikker end USA‘s reduktionsmål, der skal falde på plads.

 

Men på bundlinjen ser mulighederne for en ambitøs aftale - efter Obamas genistreg - meget bedre ud, end de gjorde før.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • p, br, a, em, strong, cite, code, ul, ol, li, dl, dt, dd, img, q, blockquote, quote, object, param, embed, table, tr, td, hr, tbody, div, strike, u, span, h1, h2, h3, h4, h5, h6, object, param, sub, sup, strike

Yderligere information om inddataformater

Ægte menneske
This question is for testing whether you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.
Image CAPTCHA
Enter the characters shown in the image.