Katastrofal klimakurs

Skrevet: Lørdag, 19. december 2009
Resultatet af COP15 er ikke bare skuffede. Det er en katastrofe.
Trods lange forhandlinger er det nu næsten 100% sikkert, at verden ikke kan holde temperaturstigningerne under 2 grader. Det betyder, at vi inden udgangen af dette århundrede kan se frem til meget alvorlige konsekvenser i form af oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener, tørker osv.
Kina, USA og EU har fejlet. Det har ellers ikke skortet på fine hensigtserklæringer og flotte taler. Alligevel var viljen der ikke, da det gik galt.
Kina har igennem hele forløbet blokeret. Det var også dem, der bar hovedansvaret i den sidste del af forhandlingsforløbet. Formentlig fordi de faktisk slet ikke ønsker en aftale. Kina er en selvbevidst stormagt, der ikke ønsker at underlægge sig internationale regler. Det er dybt bekymrende for klodens fremtid.
Men USA har ikke meget at lade Kina høre. Obama bød på intet tidspunkt ind med løfter om at reducere CO2-forureningen, der var ambitiøse nok til at nå 2 graders målsætningen.
Heller ikke EU, der ellers har gået forrest i forløbet, leverede nok. Det er dybt kritisabelt, at unionen ikke bød ind med et 30% reduktionsmål tidligt i processen, ligesom man burde have smidt penge på bordet til en langsigtet finsnsiering. Det kunne måske have skubbet processen i den rigtige retning tidligere.
Intet tyder desværre på, at vi om 6 mdr eller et år vil kunne få en aftale, der er bedre. Det vil være umuligt at opnå samme momentum, som vi havde her, med over 100 statsledere og hele verdens opmærksomhed og forhåbninger.
Dertil kommer, at der næste år er midtvejsvalg i USA. Det gør det ekstremt usandsynligt, at man fra Obamas side vil kunne byde ind med mere, end man allerede har gjort
En trist trist dag!
Kommentarer
Mandag, 4. januar 2010
Fremtiden
En trist dag, ja. Men det redder jo ikke kloden. Dog ser vi at eks. Brasiliens Lula underskriver planer om at gennemføre reduktionerne (selvom det jo nok er for tidligt at få armene op).
Men er det ikke for let sluppet for EU blot at smide håndklædet? Kan man ikke på lignende vis vise et eksempel, eller vil det være et økonomisk selvmål?
Indsend kommentar