Arnold og alle de andre

Der er gang i den her i Bella centret - og udenfor. 15.000 mennesker er der plads til, men FN har givet akkreditering til mere end det dobbelte. Derfor er der mange, der slet ikke kan komme ind, på trods af at de troede, de havde et adgangspas. Det giver selvsagt en del frustrationer. Mange er kommet langvejsfra. Og det er selvfølgeligt ikke sjovt at rejse helt fra Kina eller Australien for at få at vide ved døren, at man alligevel ikke kan komme ind.

Den slag problemer har Californiens guvenør Arnold Schwarzenegger ikke. Han ankom her til centret i formiddags og går nu - omgivet af sikkerhedsfolk - fra møde til møde og giver pep-talks. Jeg løb selv ind i ham og hans følge for et par timer siden, da jeg befandt mig i en del af Bella centret, som ikke er åbent for alle, for at få en briefing af den danske klimaminister, Lykke Friis.

Ingen tvivl om, at det er Arnold, der har fået mest opmærksomhed i dag. Ikke fordi han siger så meget nyt. Ikke fordi han har noget magt. Men fordi han er en superstjerne, som selv ministre og ellers erfarne journalister duperes af. Og fordi forhandlingerne på de vigtige områder er gået i stå.

Der er mange udeståender, inden vi har en endelig aftale . En del af dem klares på embedsmandsniveau. Men mange kan kun løses på allerhøjeste niveau dvs. af ministre eller statsledere.

Den måske vigtigste udfordring er at få USA og Kina til at byde ind med, hvad de vil gøre for at begrænse deres udledning af CO2. Konkret skal USA binde sig til et reduktionsmål i 2020, og Kina skal love, hvornår de vil stoppe stigningen i deres CO2-udledning (da deres økonomi skal og vil fortsætte med at vokse enormt i de næste mange år).

Fra EU’s side forsøger vi at lægge pres ved at sige, at vi vil hæve vores reduktionsforpligtelser fra 20 til 30%. Eet ambitiøst mål. Men er det nok til at få USA og Kina med på vognen? Det ved vi endnu ikke.

Et andet område, hvor vi er i ‘et deadlock’, som det hedder på forhandlingssprog, er finansieringsdelen. Altså; hvor mange penge skal verdens industrilande give til de fattige for at hjælpe dem med at tilpasse sig klimaforandringerne og for at støtte en bæredygtig omstilling af deres produktionsapperater?

Desværre tror jeg ikke, at vi kommer meget længere, inden USA flytter sig på de her to spørgsmål, og det kan komme til at tage tid. Måske sker det ikke, før Obama kommer fredag. Og så er det spørgsmålet, om det er for sent. Om vi til den tid simpelthen ikke kan nå at få teknikken i en aftale til falde på plads.

Alt det fylder imidlertid ikke så meget i mediebilledet i dag. Og det er heller ikke det, der snakkes om i kaffebarerne mellem møderne. Her handler det mest om Arnold.