Følg med

Jeg spillede engang på et ret dårligt seriefodboldhold. Her råbte vores anfører ofte, når vi igen havde lukket endnu et mål ind: ”Kom nu, gutter. Vi har før været bag ud og tabt alligevel”. Den form for galgenhumor var med til at holde humøret oppe på banen. Men den var ikke særligt god for sejrsgejsten. For hvis man ikke selv tror på, at man kan vinde så gør man det sjældent. Det gælder i fodbold som det gælder i så mange andre af livets forhold.

Så har Danmark fået ny miljøminister: Karen Ellemann. Men for miljøet er det måske ikke den vigtigste af dagens rokader. Sandheden er nemlig, at der ikke kan laves noget på miljøområdet uden om landbrugskræfterne i Venstre. De har altid været stærke og efter i dag, er de ekstra stærke.

Mit sidste blogindlæg handlede om Lars Løkkes rolle under klimatopmødet. Siden er der kommet yderligere kritik på banen blandt andet fra en række - også borgerlige - medlemmer af EU-parlamentet - se indslaget fra TV2 her.

Men som flere har påpeget i deres kommentarer til min blog, så må vi videre. Spørgsmålet er derfor, hvad vi kan gøre fremadrettet?

Lars Løkke Rasmussen er en mand med begge ben på jorden. Der skal mere end et sammenbrud i de globale klimaforhandlinger til at bekymre ham. Faktisk er han ganske godt tilfreds med resultatet ved COP15.

Ligeledes er han heller ikke den, der lader sig imponere over besøg fra store statsledere som USA’s Obama eller Brasiliens præsident Lula (sidstnævnte kunne Løkke ikke huske navnet på, da han skulle præsentere ham som taler under mødet i Bella Centret).

morgen skal Connie Hedegaard til eksamen her i EU-parlamentet, inden hun kan begynde som EUs nye klimakommissær. Jeg synes, hun er en god kandidat. Alligevel får hun det svært. Flere af mine kollegaer hernede lugter blod.

Resultatet af COP15 er ikke bare skuffede. Det er en katastrofe.

Trods lange forhandlinger er det nu næsten 100% sikkert, at verden ikke kan holde temperaturstigningerne under 2 grader. Det betyder, at vi inden udgangen af dette århundrede kan se frem til meget alvorlige konsekvenser i form af oversvømmelser, ekstreme vejrfænomener, tørker osv.

Kina, USA og EU har fejlet. Det har ellers ikke skortet på fine hensigtserklæringer og flotte taler. Alligevel var viljen der ikke, da det gik galt.

Der er gang i den her i Bella centret - og udenfor. 15.000 mennesker er der plads til, men FN har givet akkreditering til mere end det dobbelte. Derfor er der mange, der slet ikke kan komme ind, på trods af at de troede, de havde et adgangspas. Det giver selvsagt en del frustrationer. Mange er kommet langvejsfra. Og det er selvfølgeligt ikke sjovt at rejse helt fra Kina eller Australien for at få at vide ved døren, at man alligevel ikke kan komme ind.

 I en tidligere blog - “CO2-udledning er en markedsfejl” - argumenterede jeg for, at markedskræfterne ikke alene kan løse verdens klimaproblemer.

 På et frit marked fastsættes priserne på en vare eller en tjenesteydelse ud fra udbud og efterspørgsel. Ikke ud fra de reelle fordele eller ulemper, som det givne gode påfører køberen og/eller samfundet som helhed.

I går var dagens store COP-15 nyhed, at udviklingslandene reagerede voldsomt mod et udspil til en aftaletekst, som angiveligt var lækket fra det danske formandskab.

Udviklingslandene (den såkaldte G77-gruppe) rettede en kraftig kritik mod Danmark og truede sågar med at obstruere en endelig aftale i København.

Det gav genlyd da USA’s præsident forleden ændrede sine rejseplaner, så han nu kommer til COP-15‘s afgørende forhandlinger. Men faktisk har han netop truffet en anden og langt mere vigtig beslutning.

Mandag meddelte den amerikanske administration, at man i fremtiden vil betragte CO2 som forurenende og til skade for menneskers helbred.